Banner

Spejlsøen i Yosemite - Californien, USA - Film fra Mirror Lake

alt=""


MENU: Rejseguiden til USA



Spejlsøen - en unik vandretur gennem Yosemite

Yosemite byder på så ufattelig mange vandreture. Der er noget for alle hvad end du er til ti minutter lige uden for bilen eller ti dage med rygsæk og telt.

En af parkens mest fantastiske vandreture er ned til Spejlsøen eller Mirrorlake som den hedder på engelsk.
Det er en tur på fire kilometer hver vej, og hvis tiden og benene tillader det, kan den forlænges med et par kilomter op gennem skoven og hele vejen rundt om søen.

Tag med ud i naturen hvor stilheden hersker.

Yosemite er kronjuvelen i den kongekrone som USA's nationalparker

Det er et af de steder hvor man bare stopper op og stirrer. Hvert et sekund bringer nye vidundere, og øjnene bliver aldrig mætte. Tag med på en rejse forbi kæmpetræerne - sequia - ud på vandretur til spejlsøen, ned under brudeslørsvandfaldet og over tioga road. Selv om Yosemite nationalpark er overrendt af tusinder, hvis ikke millioner, af besøgende, så er den et af de steder der gør sig fortjent til hver og en af de besøgende, og et af de steder hvor man skal tage til alligevel.

Yosemite Valley og de berømte klipper

Den underskønne del i Yosemite som ganske simpelthen hedder Yosemite Valley, er over ti km. lang og følger Merced River. Den er omkredset af nogle af verdens mægtigste og smukkeste klumper granit som naturen nogensinde har skabt.
Rundt om ser du El Capitan (Kaptajnen), Cathedral Rock (Katedralklippen), Royal Arches (Kongebuerne), Clouds Rest (Skyernes Hvileplads), Tree Brothers (De Tre Brødre) og ikke mindst Half Dome (Den Halve Kuppel).

Du kan få de bedste udsigter fra Valley View nede i dalen og fra Tunnel View på Highway 41. Det er nede i Yosemite Valley at du finder alle turisterne, alle bilerne, alle restauranterne og al overnatning. Her er også posthus, bogbutik, bankautomat, og hvad du ellers har brug for.

Yosemites vandfald

Der er ikke så få vandfald i Yosemite Nationalpark. Det mest berømte, og det som du ikke kan udgå at se, er Yosemite Fall der regnes for Nordamerikas højeste vandfald på 739 meter.
Ikke langt herfra findes endnu et vandfald i verdensklasse; Brudeslørs-vandfaldet eller Bridalveil Fall som ser smukt ud, føles forfriskende og bare er en oplevelse du ikke bør snyde dig selv for.

Af andre vandfald der er værd at nævne, findes Båndet/Ribbon, Trappen/Staircase, Sølvtråden/Silver Strand og Skildvagten/Sentinel.

Transport, overnatning og det praktiske i Yosemite

Det er forståeligt at mange mener at biler skulle forbydes i Yosemite National Park, men det er de endnu ikke. Der kører dog også en gratis bus rundt som stopper 21 forskellige steder i parken.

Yosemite Mirror Lake, Spejlsøen, Californien, USA

Det er bekvemt og behageligt, så hjælp med til at nedbringe antallet af biler i parken. Der er også andre busser der gratis kan køre dig rundt i de mere fjerne hjørner af parken, så få fat i en kopi af Yosemite Today.

Der er endvidere to busser for vandrere hvor busserne kører dig til begyndelsen af turen og henter dig ved slutningen – de koster en smule.

Du kan også leje en cykel der for kun 25$ per dag giver dig stor frihed til at komme alle mulige steder hen. De kan lejes hos Yosemite Lodge.

Du kan overnatte på en af parkens campingpladser eller på hotellerne. Der er noget rigtigt i at overnatte ude i naturen når naturen nu er så smuk. Vil du bo på en af campingpladserne så kig ind på http://reservations.nps.gov

Sådan kommer du til Yosemite National Park

Du har brug for en bil for at komme rundt i USA og den hurtigste vej til Yosemite er fra San Francisco.
ikon_bilKlik her for at leje en bil i f.eks. San Francisco

Vandreture, hiking, trekking og andre aktiviteter

Yosemite er smækfyldt med muligheder for at gå rundt i naturen, og du bør udnytte dem. Ikke nok med at du ser den fantastiske natur, du slipper også lynhurtigt væk fra alle de andre turister på ferie i Yosemite.
Der findes over 1000 km. vandreruter i Yosemite, så der skulle være nok at vælge mellem. Der er lette halvkilometer ture, lidt længere halvdags ture eller dem hvor du virkelig skal ud og overleve i naturen.

En klassiker er turen op på Half Dome, en tur på omkring 20 km. tur/retur. Turen tager for de fleste mindst to dage, men hvis du ikke vil hele vejen op, kan du også stoppe undervejs ved f.eks. Vernal Fall eller Little Yosemite Valley. En anden rigtig god og flot tur er turen til Spejlsøen/Mirror Lake som du her kan se en film fra.

Spændende rejser til USA

Klik her for at se gode tilbud på alle Gruppe-, tema-, rundrejser og afslapningsferie til USA

Billige fly til USA

Hvem vil ikke spre lidt på flyrejsen? Her finder du en sammenligning af de billigste flybilletter til USA.

Spejlsøen i Yosemite National Park, Californien, USA

Hvad synes du om Spejlsøen i Yosemite?

Giv en stjerne eller kommentar herunder (til vandreturen og søen ikke filmen):

4 Stemmer

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

Populære rejsefilm fra USA

Populære sider fra USA

Banner
Banner

Links til USA

Highways USA
God dansk hjemmeside med ALT om USA
Solvang 100 år
Hjemmeside i anledningen af Solvangs 100 år
Super 8 moteller
Billige moteller i stortset hele USA
Solvang, CA
Den danske historie i Solvang i Californien
USA's ambassade
Visum, regler, indrejse, arbejdstilladelser osv.

Samarbejdspartnere

Nikolajwitte.dk
Rejseforedrag - foredrag om rejser og vores eventyrlig verden
Hotels.com
Find tilbud på gode hoteller
med-baby-i-bagagen.dk
Rejser med børn og babyer. Blog, udstyrstest og beretninger.
Expedia.dk
Reserver fly + hotel sammen
FDM travel
Individuelle rejser til hele verden