Banner

Los Angeles - Californien, USA - film L.A., Hollywood og Beverly Hills

alt=""

  MENU: Rejseguiden til USA



Los Angeles med Hollywood og Beverly Hills

Los Angeles, eller LA som byen kaldes af næsten alle, er mange drømmeres drømmeby, det er her hvor verdens film laves, og her hvor de kendteste af de kendte bor.

Los Angeles er alt opsat på drømmen, illusionen, filmen, glitter og berømthed.

Nogle elsker det andre hader det, men de fleste er nysgerrige. LA er Californiens største by og hovedstad.

Du kan flyve ind til LA, men du kan også kaste dig ud i de mangesporede indfaldsveje der er legendariske og en udfordring for enhver bilist.

Los Angeles

Dette er glitterets og bilernes by. Alle fortæller dig at du skal køre rundt, men har du lyst til at slappe lidt af fra bilsædet, så har byen et forbavsende velfungerende offentligt transportsystem.

Ligegyldigt hvordan du kommer frem, så er der mange ting du skal se og opleve, så sæt et par dage af til de berømtes hovedsæde.

Hollywood hvor de berømte er rigtige stjerner

Start din dag i Hollywood. Verdens eneste bydel som vi alle kender, og som vi alle har set uden at være her. Derfor skal du også tage hertil selvom mange ikke finder det glitter og den glamour som de havde drømt om.

Du skal gå en tur ned ad Hollywood Boulevard med Walk of Fame hvor alle de berømte har sat deres aftryk i fortovet.

Det er måske ikke helt som i 40'erne og 50'erne, men er dog pænere end det var for ti år siden. Der er stadig også den knap så pæne ende af gaden hvor det mere er sexbutikker end berømtheder der præger gadebilledet.

Holder du dig til seværdighederne, så kig forbi Kodak Theatre hvor Oscar'en uddeles, og hvor du kan købe dig til en rundvisning.

Se også Grauman's Chinese Theatre hvor du kan se hånd- og fodaftryk af stjernerne.

Der er desuden et par museer, men det vigtigste er måske selve Hollywood-skiltet som rigtignok står langt herfra, men fra toppen af Hollywood & Highland shoppingcenter kan du se det i det fjerne.

Beverly Hills hvor stjernerne bor

Det er et af verdens mest berømte kvarterer med en hel 90'er tv serie som reklame. Det er her de berømte, de rige og alle stjernerne bor. Vi kender alle myten om Beverly Hills, og virkeligheden er ikke langt herfra.

Du kan gå en tur rundt i kvarteret og kigge efter de berømtes huse, se hvor paranoide de er med deres store hække og massive metalgitre.

Du kan nyde de skønne hus og føle dig meget fattig og ukendt, men sjovt er det at gå i disse verdensberømte gader.

Skal du shoppe eller bare glo på butikker, så gå ned ad Sunset Boulevard og Rodeo Drive hvor stjernerne shopper.

China Town i Los AngelesDe 'udenlandske' kvarterer

Der er folk fra hele verden i Los Angeles, og de har taget deres kultur med.

Faktisk har flere af dem skabt bydele hvor de lever, som var de aldrig rejst til USA. Der er Little Tokyo hvor du kan få noget af verdens bedste sushi. Der er shoppingcentre og buddhistiske templer.

Du finder også Chinatown og Koreatown hvor der som navnet siger, lever henholdsvis kinesere og koreanere.

Skal du se rigtig amerikansk kultur, på den grimme bagside, så tag en tur videre ned i South Central.

Her finder du bander, dyb fattigdom, stoffer og sågar drive-by-shooting. Tag advarslerne om dette kvarter seriøst, og tænk dig om inden du smutter forbi.

De berømte strande

Der er ikke så få steder at tage til stranden nær Los Angeles. Hvad med Malibu der findes en kort køretur fra byen og byder på over 30 kilometer af skøn strand. Skal det være tættere på, så tag til Santa Monica der er en lille by hvor der altid er sjovt og festligt.

Lige i kanten af byen findes den legendariske Venice Beach hvor Ocean Front Walk er mødested nummer et for inbegrebet af sære LA-eksistenser.

Der er bodybuilderne der ligner Schwarzenegger, i små speedos. Der er rigtig undergrundskultur og mennesker tatoveret som rovdyr. Du står helt sikkert bare og glor, men det er bestemt et besøg værd.

Disneyland ved Los AngelesUniversal Studios og Disneyland

Underholdningen står på nakken af hinanden i Los Angeles hvor Universal Studios og Disneyland bare er to bud, om end to af de bedste. Disneyland er stor, den er ægte, det er de figurer vi alle har set i tegnefilmene.

Det er gennemført, og er du bare en lille smule barnlig eller har børn med, så får du en fantastisk dag. Tag ikke fejl, børn vil nyde det meget, men voksne gribes også helt sikkert af den fantastiske stemning. Se mere på www.disneyland.com

Universal Studios er måske mere for voksne, og det er et studie der er indbegrebet af film. Det er stadig her filmene filmes, men du ser nok ikke en filmstjerne på arbejde. Se mere på www.universalstudioshollywood.com

Spændende rejser til USA

Klik her for at se gode tilbud på alle Gruppe-, tema-, rundrejser og afslapningsferie til USA

Billige fly til USA

Hvem vil ikke spre lidt på flyrejsen? Her finder du en sammenligning af de billigste flybilletter til USA.


los_angeles_250x70

 

Hvad synes du om Los Angeles?

Giv en stjerne eller kommentar herunder (til byen ikke filmen):

5 Stemmer

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

Populære rejsefilm fra USA

Populære sider fra USA

Banner
Banner

Links til USA

ESTA - E-visum til USA
ESTA og e-visum til USA med Visa Waiver
Solvang 100 år
Hjemmeside i anledningen af Solvangs 100 år
US National Park Service
Alt om de amerikanske nationalparker og reservation overnatning i dem
Highways USA
God dansk hjemmeside med ALT om USA
USA's ambassade
Visum, regler, indrejse, arbejdstilladelser osv.

Samarbejdspartnere

FDM travel
Individuelle rejser til hele verden
med-baby-i-bagagen.dk
Rejser med børn og babyer. Blog, udstyrstest og beretninger.
Expedia.dk
Reserver fly + hotel sammen
Hotels.com
Find tilbud på gode hoteller
Nikolajwitte.dk
Rejseforedrag - foredrag om rejser og vores eventyrlig verden