alt=""

Tufstenstoppene stræber mod himlen i Munkenes Dal

Tufstenene er resultatet af flere vulkaners udbrud. De dækkede hele området med lava og aske. Det er langt tilbage i tiden, og mens vulkanerne spyede deres ild, røg, aske og død ud over området, har det næppe været sjovt at hænge ud i Kappadokien.

Efter at asken faldt til ro, og vulkanerne slukkedes, var nogle dele og lag hårdere end andre, og det er grunden til Kappadokiens spøjse formationer i tufsten.

Regn, vind og vejr skaber toppene

Når det regner skylles den, bløde tufsten væk. Den er yderst skrøbelig over for både naturens og menneskers påvirkning. Men flere steder var der et hårdt lag, til tider i form af en næsten klippehård sten, andre steder som et ydre cementagtigt lag.

Når en sten lå på det bløde tuf, skyllede alt omkring den væk, og tilbage står 'sukkertoppe' med en sten som hat. De yderste hårde lag beskytter tufstenen, men så snart de er væk forsvinder tufstenen også hurtigt (geologisk set).
Resultatet af alt dette er disse eventyrlige formationer som er i hele Kappadokien, og som i sin fulde skønhed kan nydes i Munkenes Dal.

Munkenes Dal

Munkenes Dal hedder rigtig Pasabag og ligger på vejen mellem Göreme og Zelve. Det er nogle meget bemærkelsesværdige stensøjler som du kan se her, og det midt i en vinmark. Navnet, Pasabag betyder da også Pachas vingård, og Pacha betyder egentlig general, men er også et typisk tyrkisk kælenavn.

At stedet kaldes Munkenes Dal har flere forklaringer, og historierne omhandler alle munke. En af forklaringerne er at munke kom hertil fra Egypten og bosatte sig. En anden handler om de udhuggede huler som findes i hele dalen. Der er mange spændende, mærkelige og særprægede tufstenstoppe, og nogle af dem er sågar delt op i flere toppe. Det var i disse toppe at munke og eneboere engang bosatte sig.

Skt. Simeon/Simon

Der er en lille kirkerum som ligger i omkring to metres højde. En lidt rustik og noget slidt træstige leder herop. Kirken er dedikeret til Skt. Simeon/Simon. Eneboeren der boede her var munk og tilhænger af Skt. Simeon, og han udhuggede kors og anden udsmykning foran indgangen - simpelt og primitivt, men flot og charmerende.

Skt. Simeon levede i det femte århundred nær Aleppo i ensomhed og afsondret fra folk. Han kunne udføre mirakler, og det rygte spredte sig snart, og folk kom for at besøge ham. Han ønskede bestemt ikke al denne opmærksomhed, og derfor flyttede han til denne to meter høje søjle. Senere flyttede han endda til en femten meter høj søjle. Han kom kun ned for at få mad og vand som hans disciple skaffede til ham.

Det skabte en hel kult, og eneboermunkene fra Kappadokien ønskede alle at trække sig bort fra resten af verden for at kunne koncentrere sig om deres Gud. De udhulede tufstenstoppene - eller fe-skorstenene som de også kaldes - fra bunden og boede gerne 10-15 meter over jorden.

Se næste film: Vandring i Ihlara Dalen

Hvad synes du om Munkenes Dal?

Giv en stjerne eller kommentar herunder (til dalen ikke filmen):

Tilføj kommentar