Kør-selv-ferie - Skotland - film og video om rejser
alt=""
Lej en bil og kør selv ud på ferie i Skotland
Hvis du skal mere i Skotland end at besøge Edinburgh og måske et par enkelte andre byer, så er kør-selv-ferie et rigtig godt bud. Du kan komme rundt over det hele og er selv herre over din ferie – det giver en fantastisk frihed og tid til lige det du selv vil.
Hvad skal du se?
Det fantastiske ved at køre selv er at du bestemmer og kan lade vejen og vejret bestemme ruten. Det skotske højland med slotte, fantastisk natur og god whisky er dejligt. Her er små hyggelige byer på vejen og så meget historie at du kan drømme dig ind i filmen Braveheart.
| The Scotsman Hotel | |
|||
![]() |
||||
| Et af Edinburghs mest berømte og fantastiske hoteller... | ||||
| Bestil det her |
Begynd i Edinburgh
Du kan køre ud af Edinburgh og nordpå ind i the Kingdom of Fife hvor du kommer forbi East Neuk og de små idylliske fiskerbyer. Dernæst kommer St. Andrews som er en af Skotlands mest fornøjelige og dejlige byer – er du til golf er det også stedet at kigge forbi. Byen er et godt sted for natten.
Kør videre op til nogle af Skotlands storslåede slotte som Glamis Castle og Crathes Castle før du drejer ind til Aberdeen ude ved havet. Du kan overnatte her eller køre videre ind forbi endnu et par slotte til Kildrummy slot hvor du kan bo med slottet i baghaven. Når du kører videre mod nord, kommer du forbi flere forskellige gode whiskydestillerier hvor du kan se hvordan de gyldne dråber bliver til – og selvfølgelig smage. Når du kommer til landsbyen Huntly, så kør lige forbi slottet, en mægtig og imponerende ruin der var hjem for Gordon-slægten.
Og når du kommer til Elgin, så tag ind og besøg ruinen af den pragtfulde katedral – kendt som Nordens Lanterne fordi det måske er den smukkeste og mest imponerende katedral i hele Skotland.
Forbi Inverness kører du ned langs Loch Ness hvor du kan overnatte i Drumnadrochit og lede efter uhyrer eller bare nyde naturen. Tilbage mod Edinburgh kan du køre forbi Ben Nevis – Skotlands højeste bjerg – og tage en vandretur op gennem Glen Nevis.
I Edinburgh er det nu blevet tid til at nyde, se og opleve Skotlands hovedstad og alle de skønne ting som byen gemmer på. Husk at besøge slottet, pubberne og bare at gå rundt i de gamle gader.
Gode råd til kør-selv-ferie i Skotland
De køre i den anden, venstre, side af vejen. Det tager lige lidt tid af vænne sig til, men det skal ikke afskrække dig. Mange synes dog det er en fordel at benytte en bil der er beregnet til det, altså med rattet i den anden siden, for så sidder chaufføren stadig ind mod midten af vejen.
Derfor foretrækker de fleste at leje en bil på stedet frem for at sejle deres egen bil til Storbritannien. Husk enten at medbringe din egen GPS hvis den har Skotland med, eller lej en. Specielt i byerne og med deres latterlig mange rundkørsler kan det være svært at finde den hurtigste vej rundt.
| Husk en guidebog til Skotland | |||||||||
| |
|
![]() |
|
|
|
![]() |
|
||
| Lonely Planet Scotland |
Kør-selv landkort til Skotland |
Turen går til Skotland | |||||||
| Køb den her | Køb den her | Køb den her | |||||||
Hastighedsgrænserne er 30 mph (48 km/t) i byer, 60 mph (97 km/t) på enkeltsporede veje og 70 mph (113 km/t) på store dobbeltsporede veje.
Der findes flere typer veje hvor M fortrinsvis svarer til vores motorveje med to spor i hver retning, A er hovedveje som kan være både enkelt og dobbeltsporede, mens B er mindre veje. Nogle har sågar ikke et bogstav, og de kan være et eneste spor med overhalingspladser.
Det er fantastisk at køre på de små veje, men det tager lang tid og kræver koncentration.
Det er også på de små veje du finder alle de ting du ikke forventer, så snyd ikke dig selv for en snørklet tur rundt på B’erne. Du kan også vurdere vejens størrelse og vigtighed på antallet af tal, altså er A9 større end A82 som er større end A835. Du kan bare køre med dit danske kørekort og behøver ikke et internationalt.
Klik her for at få gode tilbud på din flyrejse eller pakkerejse til Skotland!
Lej en bil i Skotland
Du kan leje bil hos alle de store, internationale bureauer som AVIS, Budget, Hertz og Europcar eller hos Holiday Autos som finder rigtig billige priser. De har ensartede priser, men shop rundt på nettet inden ankomst, det kan betale sig frem for bare at troppe op. Husk at tjekke hvad der kommer på af ekstra forsikringer og andre gebyr. Husk at undersøge om der kun må være en chauffør eller om I må skiftes hvis I kører flere sammen.
GPS’er er svinagtig dyre, og selv på korte ture er det lige før det kan betale sig at købe en hjemmefra, så tjek priserne. Det er også muligt at leje børnesæder osv. At leje bil i lufthavne er praktisk, men du betaler typisk et mindre, ekstra gebyr for det.
Vil du køre rundt i Skotland? Klik her for at lej en bil i Skotland

Se næste film: Edinburgh
Hvad synes du om kør-selv-ferie i Skotland?
Giv en stjerne eller kommentar herunder (til oplevelsen ikke filmen):






Grækenland og Italien slås om pladserne. Det viser ny undersøgelse for 










0 Kommentarer