Minoriteter
Der findes 54 grupper af minoriteter i Vietnam. De lever på kanten af det vietnamesiske samfund, både geografisk og kulturelt. De har ikke oplevet samme brusende udvikling som kinh-vietnameserne og deres samfund er meget mere traditionelle. 
Minoriteterne lever tit og ofte i bjergene, hvilket har givet dem navnet bjergstammer. De mest kendte og mest besøgte, er H’Mong og Dzao, der lever i de nordlige bjerge nær Sapa. Nogle af stammerne tæller flere millioner mennesker, med spredte populationer i nabolandene, mens andre kun tæller få hundrede. Fra syd til nord kan du opleve de mange stammers unikke kulturer.
Grupperne og farverne
De fleste grupper har meget separate karakteristika: eget sprog, kulturelle normer, religion og de meget kendetegnende klædningsdragter.
I nord er det specielt de farverige klædedragter, der tiltrækker opmærksomhed og H’Mong, Dzao, Thai, Nung og Tay er blot nogle af de folk, du vil møde.
Religion
Det er indenfor religion at man for alvor opdager den kinesiske indflydelse og forskellen fra de andre sydøstasiatiske lande. Det er den kinesiske gren af buddhismen vietnameserne har taget til sig.
Det er dog kun omkring 10% af vietnameserne der i dag er praktiserende buddhister. Derimod er Forfædredyrkelsen praktiseret af alle!
Templerne ligner til forveksling kinesiske templer. Fantastisk for den rejsende har Vietnam, til forskel fra Kina, ikke haft en kulturrevolution, så de smukke templer står som de altid har gjort og der er mange at gå på opdagelse i.
Daoisme og kongfuzianisme
Daoismen er en filosofi primært for den personlige udvikling og kongfuzianismen beskæftiger sig især med samfundets indretning. Det er kongfuzianismens teori om staten Vietnam er bygget efter. Begge blev udtænkt for hen ved 2500 år siden i Kina.
Sprog
Vietnameser snakker ikke overraskende vietnamesisk, men mange unge kan engelsk. Flere ældre kan stadig fransk, som de lærte i kolonitiden, men der er ved at være langt mellem dem. Det mest udbredte fremmedsprog i Vietnam er dog kinesisk.
Minoriteterne snakker deres egne sprog og langt fra alle kan snakke vietnamesisk, skønt de fleste lærer det i skolerne. På vietnamesisk kaldes sproget kinh (som befolkningen) og det er tonalt, så hvert ord kan betyde meget forskellige ting alt efter tonen.
I mange århundreder var det skrevne vietnamesisk lånt fra de kinesiske skrifttegn, men det er det ikke længere. I dag bruges et udbygget latinsk alfabet og hver stavelse skrives som sit eget ord – Viet Nam og Sai Gon.
Læs videre i rejseguiden til Vietnam: Vietnams historie
|