Kansas City

 
Mathias Tromborg
Tekst af Mathias Tromborg
  Solopgang, Mikael Witte

Kansas City er ikke det typiske rejsemål for den eventyrlystne turist, men efter at have boet i området omkring byen i to år, har jeg erfaret at det er et meget interessant område, som har flere ting at byde på. Kansas City ligger i hjertet af USA, og kan fremhæves som det klassiske eksempel på en Midwestern storby, hvor alle USA’s forskellige kulturer ramler sammen.

Truman library

For de historisk interesserede er ’The Harry S. Truman Presidential Library and Museum’ et besøg værd.
Det kombinerede bibliotek og museum er et af USA’s tolv presidentielle biblioteker, og dedikeret til at opbevare bøger, dokumenter og andre historiske materialer som relaterer til USA’s 33. præsident, Harry S. Truman.


 

 

 

’The Harry S. Truman Presidential Library and Museum’, som har kostet over 10 mill. kr. at opføre, tilbyder film klip om Trumans liv og to etager med materialer som relaterer sig til Trumans liv, gennem billeder, artefakter, dokumenter mm. Det er desuden værd at bemærke, at Kofi Annan gav sin afskedstale her i 2006 med en opfordring om at USA vendte tilbage til udenrigspolitikken under Truman.

Arthur Bryant’s

Hvis man vil opleve autentisk Midwestern madkultur er restaurant Arthur Bryant’s stedet. Restauranten sælger barbecue, og er især kendt for sine ”burnt ends” sandwiches.
Restauranten stammer fra 1908. Arthur Bryant’s er symbolet på Midwestern madkultur og er blevet besøgt af flere præsidenter og præsidentkandidater.

Kansas City Chiefs (arrowhead) ((kansas city royals))

Kauffman Stadium Er man sportsinteresseret har Kansas City gode tilbud i form af professionelle hold i de to ærkeamerikanske sportsgrene: amerikansk fodbold og baseball.
I det tidlige halvår spiller Kansas City Royals baseball på Kauffman Stadium med plads til knap 41.000 tilskuere og i det sene halvår spiller Kansas City Chiefs amerikansk fodbold på Arrowhead Stadium med plads til knap 80.000 tilskuere. Ønsker man at se disse hold spille er det en god ide at møde op i god tid da Kansas City fans er særligt kendt for deres ’tailgating’;
De møder op i tusindetal før kampene og griller i det åbne på parkeringspladsen foran stadion i en ægte hyggelig Midwestern atmosfære.

The Plaza

Hvis man vil ønsker at shoppe, er ‘The Plaza’ helt sikkert stedet for dig. Plaza distriktet er beliggende centralt i Kansas City og var det første shopping center i verden til at tage hensyn til handlende i bil. ’The Plaza’ er et smukt område og er særligt kendt for sine mange vandfontæner.
Her kan man finde alle de mærkevarer man ønsker og afslutte turen med en fin middag på en af distriktets mange fine restauranter.

Power & Light District

Hvis man vil ud og opleve det amerikanske natteliv, og virkelig vil feste igennem, er Kansas City’s Power & Light District et godt sted at tage hen.
Distriktet omfatter ni blokke centralt i Kansas City, og her kan man finde diskoteker og natklubber for enhver smag. Distriktet er desuden et af de meget få steder i hele USA, hvor man må gå på gaden med åbne alkoholbeholdere.

 

Læs videre i rejseguiden til USA:LæsSeværdigheder i USA

 

 

 


Kansas set fra toppen af Liberty Memorial