|
|
Af Nikolaj Witte
|
|
 |
|
|
|
Båden sejler ud fra Bergen og begynder straks at arbejde sig op ad kysten, men det er ikke en lang, kedelig strækning ude på havet.
Det er en tur mellem små øer hvor fårene græsser, og enkelte farvede huse lyser op i alt det markgrønne og havblå.
Allerede på vej mod Sognefjorden begynder det at krible i eventyrlysten og drømmen om oplevelser. Næsten alle står ude på dækket selvom der kan blæse en kold vind.
Båden drejer ind i Sognefjorden, og det er indsejlingen til Norges længste og dybeste fjord.
Faktisk går Sognefjorden 200 kilometer ind i landet og strækker sig dermed halvvejs ind til Sveriges grænse.
|
I begyndelsen er fjorden åben, og fjeldene ligger lidt længere væk, men så sejler båden mod stationerne, stoppestederne eller kajerne, om man vil, for at sætte passagerer af og tage nye på. Man kommer blandt andet ind til Larvik og Vik for at fortsætte til Balestrand.
I Balestrand skal du næsten stå af, for det er en herlig, lille by, og d kan her se en film fra Balestrand.
Næste dag fortsætter du ned ad Sognefjorden
Næste dag kan du stå på båden igen og sejle videre ind i hjertet af Norge og Sognefjorden. Kaptajnen fortæller løbende hvad der sker, lidt om længde og dybde, lidt historie og hvis der er noget spændende at se.
Pludselig siger han at næste stop er Midtfjords, og snart kommer en anden båd op på siden af din båd. De surres sammen, og de der gerne vil til andre destinationer, f.eks. ned ad Nærøyfjorden til Gudvangen, kan skifte helt tørskoede midt på fjorden. Det er lidt at et tilløbsstykke, og alle vinker, tager billeder og hilser på passagererne i nabobåden.
Derefter drejer båden ind ad Aurlandsfjorden, og fjeldsiderne kommer helt tæt på. De virker massive og kæmpemæssige mens de tårner sig 1300 meter op langs fjorden. Der ligger sne på toppene, og det der smelter, giver de skønneste vandfald der kaster sig ud fra fjeldsiderne og styrter mod jorden eller fjorden dybt nede.
Der er så smukt at du lige skal huske at komme af båden når den lægger til i Flåm. Det er endestationen for sejlturen og også destinationen for cruiseskibe, så du kan godt få lidt mindreværdskomplekser i din lille fine ekspresbåd ved siden af disse flydende byer.
Se en rejsefilm fra Flåm.
Turen nedad fjorden og priserne
Ruten med ekspresbåd går fra Bergen til Flåm med afgang om morgnen, typisk kl. 8.
Det er Fjord1 der står for bådene, og ekspresbåden sejler fra Strandkaiterminalen i Bergen (modsat og lige overfor Bryggen).
Ombord på båden er det muligt at sidde indenfor og nyde udsigten enten gennem sideruderne eller oppe foran gennem store panoramavinduer. Du kan også købe lidt at spise og en kop varm kaffe ombord, men de fleste turister bruger det meste af tiden ude bagpå hvor du kan stå udenfor og mærke naturen, uden dog at blive blæst helt væk.
Prisen (2009) for at sejle fra Bergen til Balestrand er 470 Nkr., og til Flåm fra Bergen er den 645 Nkr.
Det er også muligt at købe’Sognefjorden I En Nøddeskal’-turen. Billetten inkluderer sejlturen, som her beskrevet, med mulighed for at stå af så længe du vil hvor du vil, Flåmsbana og toget tilbage til Bergen. Prisen i efteråret 2009 er 1115 Nkr., og pakken købes hos fjord-tours.
Se film/video fra Norge
Der er mange muligheder for oplevelser og rejser i Norge og herunder kan du finde listen af film/video og artikler fra andre spændende steder i Norge. Derudover finder du både vores forslag til film/videoer med emner der er beslægtede med Sognefjorden-filmen og andre film eller lande der kan inspirere dig videre på dine rejser ud i verden.
Hvis du klikker på det norske flag ved siden af filmen, kommer du altid til forsiden for Norge, med rejseguiden og filmene, både som liste og på landkort. |