Flåmsbana er Norges smukkeste jernbane

 
Norge flag

Film/video om Flåm


Sted: Europa - Skandinavien - Norge

Emne: Fjelde + Historie + Tog

Filmens længde: 5:05 min.


Se næste film: 'Sognefjorden i en nøddeskal'

Sponsor: Flåmsbana

 
 

Tag med toget fra Flåm til Myrdal

 
Nikolaj Witte
  Af Nikolaj Witte
 

Flåmsbana er en jernbane helt i særklasse. Alle nordmænd ved de skal prøve den mindst én gang i deres liv, og som turist er det bestemt også værd at rejse en stor omvej for at tage en tur med en af verdens mest spektakulære togstrækninger.

Men måske behøver du slet ikke tage en omvej, for skal du fra Flåm, måske efter en smuk sejltur på Sognefjorden, til Bergen eller Oslo, så er det den mest oplagte transport.

Det er udsigten over fjelde, brusende elve og flotte vandfald der gør ture til noget særligt. Det er at kæmpe sig gennem tunneller og se sneen ligge på toppen af fjeldene der giver togturen sin specielle stemning. Men det er også nogle af de kolde fakta der gør Flåmsbana til et ingeniørmæssigt vidunder.

Turen tager en time - en meget smuk time

Turen tager cirka en time hvad enten du rejser fra Flåm til Myrdal eller omvendt. På den 20 km lange tur kører toget gennem 20 tunneller der i alt har en længde på seks km.
18 af disse tunneller er udhugget med håndkraft, og det siges at hver meter krævede en måneds hårdt arbejde af de seje jernbanearbejdere.

Som om det ikke var nok, så er der stor fare for laviner i området med al sneen på fjeldene, så for at mindske risikoen for at toget skulle blive ramt, kører Flåmsbana over floden og bunden af dalen tre gange. For ikke at skulle bygge broer er floden i stedet ledt under jernbanen i rør.

De rå fakta for Flåmsbana

Skal du have alle faktaene skrevet op så kommer de her:

Længden på Flåmsbana: 20,20 km.
Kørselstid: ca. 1 time.
Holdepladser: 8 steder hvor man kan stå af.
Tunneller: 20 styk.
Højdeforskel fra Flåm til Myrdal: 863,5 meter
Øverste station (Myrdal): 865,5 meter over havets overflade.
Nedre station (Flåm): 2 meter over havets overflade.
Største stigning: 5,5% eller 1:18, altså 1 meter op for hver 18 kørt fremad.
Max hastighed på vej op: 30 km/t.
Max hastighed på vej ned: 40 km/t.

Fra Myrdal kan du springe på cyklen og køre ned af Rallarvegen der løber langs jernbanen, og i sin tid blev brugt af arbejderne mens de byggede togstrækningen. Du kan også fortsætte i tog, for fra Myrdal station går der tog til både Oslo og Bergen hvilket også er en meget flot tur.

Vil du se lidt mere om Flåm? Så kan du se en rejsefilm fra Flåm og så finder du her en samling spændende information: Flåm og Aurland Turistkontor og Visit Flåm.

Se film/video fra Norge

Beslægtede film
Flåm
Balestrand
Sognefjorden

Der er mange muligheder for oplevelser og rejser i Norge og herunder kan du finde listen af film/video og artikler fra andre spændende steder i Norge. Derudover finder du både vores forslag til film/videoer med emner der er beslægtede med Flåmsbana-filmen og andre film eller lande der kan inspirere dig videre på dine rejser ud i verden.
Hvis du klikker på det norske flag ved siden af filmen, kommer du altid til forsiden for Norge, med rejseguiden og filmene, både som liste og på landkort.


Se rejsefilm fra Flåm
Bergen

Det hele i en nøddeskal

Tag med på hele turen Bergen - Sognefjorden - Balesrtand - Flåm - Flåmsbana og tilbage til Bergen.

Bergen

Bergen

Bergen er omringet af syv fjelde og syv fjorde, og er hjemsted for Bryggen og et charmerende fiskemarked.

Sognefjorden

Sognefjorden

Båden drejer ind i Sognefjorden, og det er indsejlingen til Norges længste og dybeste fjord.

Balestrand

Balestrand

Balestrand ligger smukt ved foden af fjeldene hvor fjorden slår et knæk hvilket giver det helt særlige lys.

Vandring ved Balestrand

Vandring ved Balestrand

Vil have gang i vandrestøvlerne og se den smukke udsigt ovenfra så er vandring en godmuligheder.

Flåm

Flåm

Flåm kommer fra det gamle navn Flaom der betyder slette omringet af bakker og stejle bjerge.

Flåmsbana

Flåmsbana

Flåmsbana er Norges mest spektakulære togstrækninger - som skal opleves.

Lande du også vil elske at rejse i
USA
Island
Kenya
USA
Island
Kenya
Film du også skal se
Geysir, Island
Sejlads på Li-floden, Kina
Gullfoss, Island
Se en film fra Geysir, Island Se filmen om sejlads på Li-floden, Kina Se en film om Gullfoss, Island

Oslo, Norge