Øverst på pyramiden stod templet, hvor der blev bedt og ofret. I Teotihuacan var det som regel rovdyr, der blev ofret. Menneskeofringer var få: I Månepyramiden er fundet enkelte rester af mayaer og i Solpyramiden rester af 16 børn.
 Teotihuacan skulle være det største bysamfund nogensinde. Arkitekter planlagde byen ud fra astronomiske iagttagelser, og indbyggerne måtte med muskelkraft slæbe stenblokke fra de udslukte vulkaner og uden brug af metal hugge stenblokkene til med sten.
Byens hovedakse blev en processionsgade, der ikke løb stik nord-syd, men var orienteret mod Venus.
Vejen kaldes De Dødes Boulevard, men også det navn skyldtes de langt senere aztekere.
Der blev anlagt vandledninger, som fra starten var veldimensionerede.
Pyramider og templer
De højeste pyramider blev Solpyramiden (64 meter i højden og i dag verdens tredje største pyramide) og den lidt mindre Månepyramide, der blev anlagt på en forhøjning i terrænet, så den rager lige så højt i vejret.
Pyramider og andre bygninger var glatte, for de blev dækket af et tykt lag puds, som blev bemalet med kraftige farver.
Her blev altså solen og månen måske dyrket. Men der var også behov for vand, så regnguden Tlaloc blev dyrket. Og Quetzalcoatl, Den fjerklædte Slange, guden der styrede skabelsen og vinden.
Den fik et storslået tempel, udsmykket med figurer, pudset og malet i hvidt, rødt og grønt. Du kan se rester af det i Citadellet i den sydlige del af Teotihuacan. Så var der Xipe-Totec, forårsguden, samt Huehueteotl, ildguden.
Den største by i Amerika
Samfundets top boede i paladser. Arkæologer kan konstatere at byens templer og paladser blev bygget om og udvidet. Datidens arkitekter genbrugte fortidens bygningsværker som fundamenter. Gamle hulrum blev fyldt med affald, og derfor har arkæologer fundet lervarer fra forskellige epoker, som kan bidrage til at bestemme bygningernes aldre.
 Store dele af byen blev belagt med en svagt hældende belægning, så indbyggerne ikke skulle få våde fødder når det havde regnet; under belægningen lå sivebrønde og overdækkede kloakker.
I andre rørsystemer, der var gjort af sten, flød vand til madlavning og toiletter. Omkring år 600 efter vor tidsregning boede her 200.000 mennesker. Det var den største by i Amerika.
Det var de færreste mennesker der boede i paladser. Uden for det ceremonielle center boede de fleste i lerhuse, lige som deres forfædre havde gjort. Da befolkningstallet steg, og området ikke var specielt frodigt, måtte der skaffes megen mad fra fjernere egne. Således måtte handelsforbindelser udvikles.
I Teotihuacan findes også malerier af jaguarer og blomster, som ikke naturligt hører hjemme i området. Også de er resultater af møder med fremmede kulturer.
Månepyramiden og Sommerfuglepaladset
Når du har set Månepyramiden skal du gå op  og se Sommerfuglepaladset, som blev rekonstrueret for 50 år siden. I det indre gårdrum med de fantastiske søjler – originale og kopier – får du et indtryk af hvordan overklassen måske levede i slutningen af Teotihuacans storhedstid.
Gå derefter ud igen og rundt om bygningen. Du passerer rester af den oprindelige fortovsbelægning i smalle gader og original stuccofacade. Du støder så ind i et flot vægmaleri i Jaguarpaladset; det store dyr blæser i en konkylie og musikken er malet med! Byen har været rigt dekoreret – ikke for dekorationens skyld, men for at vise hvem der havde magten!
Gå derefter ind gennem den snævre døråbning og kom ind i Templet for de fjerklædte Konkylieskaller, som er et par århundreder ældre end Sommerfuglepaladset ovenpå. Konkylietemplet blev altså opgivet, på et tidspunkt, blev dynget til med sten og kom til at udgøre fundamentet for  efterkommernes byggeri. Her er flotte fugle og konkylier som har været en tidligere epokes magtsymbol.
Teotihuacan forlades
Genstande fra Teotihuacan er fundet langt borte. Det gælder ikke mindst redskaber og våben af obsidian, det vulkanske glas som Teotihuacan nærmest havde monopol på for det var her vulkanerne havde udspyet obsidianen.
Der ligger et overskueligt museum lige bag Solpyramiden; interessant, skyggefuldt og gratis når du har købt billet til det arkæologiske område.
Arkæologer ved ikke så meget om teotihuacanerne som de ved om andre indianske civilisationer. Men fra maya ved de, at den 31. januar 378 efter vor tidsregning kom Rygende Frø fra Teotihuacan til den store mayaby Tikal, der i dag ligger i Guatemala. Netop den dag døde Store Jaguar Klo, Tikals hersker. Rygende Frø overtog ikke magten i Tikal, men en af hans bekendte blev indsat som ny hersker. I Tikal findes også træk i arkitekturen der kan føres tilbage til Teotihuacan.  Det drejer sig om talud, de skrå ramper langs trapperne og tablero, de vandrette felter, der er trukket let ind i murværket.
Omkring år 650 blev Teotihuacan tilsyneladende brændt og opgivet af indbyggerne. Om det skyldes indre modsætninger eller angreb udefra, det ved arkæologerne ikke. Måske havde teotihuacanerne hugget så meget træ til madlavning og til at lave stucco til byggeriet, så de havde udløst en økologisk katastrofe. Og den kunne ikke løses med bønner til guderne. Måske befolkningen vendte sig mod præsterne. Byen blev forladt og naturen tog over, så verdensbyens templer og paladser mere og mere fremstod som et grønt bakkelandskab.
Læs om flere seværdigheder i Mexico
|
Gislev Rejser
Rejseforedrag
