Kunsthåndværk i Mexico
 I 1921 fejrede Mexico sit hundredårsjubilæum som såkaldt uafhængig stat, og undervisningsminister Vasconcelos udløste noget der lignede en kulturrevolution.
Nu skulle Mexico hente ny kraft i landets store fortid, i den indianske hverdag. Der blev arrangeret en udstilling af folkekunst; hidtil havde de magtfulde set ned på det som almindelige mennesker – indianerne – lavede, og de havde i stedet efterlignet europæisk livsstil.
Anerkendelsen af dagligdagens håndværk medførte en forøget interesse for det håndværksmæssige og dekorative element; keramik, beklædning og sølv- og billedkunst gennemlevede en genoplivelse og fornyelse på samme tid som industrialisering øgede vareproduktion i resten af verden.
Kunsthåndværk i dag
I dag tjener adskillelige millioner mexicanere til livets  opretholdelse ved at fremstille kunsthåndværk. Det giver beskæftigelse, indtjening, mad på bordet og tag over hovedet – måske især for den indianske del af befolkningen.
Regeringen støtter kunsthåndværket gennem statsbutikker, for kunsthåndværk betragtes som noget ganske særligt mexicansk og er et trækplaster for mange turister. Turismen er den tredjevigtigste kilde til Mexicos valutaindtægter.
Som største delen af kulturen i Mexico er kunsthåndværket et blandingsprodukt. Indianske og spanske traditioner er umiddelbare, men bag disse betegnelser gemmer sig mauriske, italienske og kinesiske træk mmm.
Læs om den mexicanske kunsthåndværktradition
Mongoler bliver indianere
 Amerikas første mennesker var mongoler, der for 20.000-80.000 år siden (ja, det er et ordentligt spænd!) vandrede over det isdækkede Berings-stræde.
Fra Alaska fortsatte nogle til Canada, USA, Mexico, Guatemala, El Salvador, Peru og Chile - til de ikke kunne komme længere end Ildlandet.
Nogle steder fandt de en så lykkebringende kombination af jord, regn og sol, så de med deres opsamlede viden kunne skaffe mere end mad nok.
Dermed kunne nogle i stammen fritages for det hårde slid med jorden og i stedet koncentrere sig om at forbedre betingelserne for fællesskabet: De udvalgte gik i dialog med regn og sol - afhængigt af hvad de havde mest brug for.
De besværgede disse livgivere og påstod at netop de havde forbindelserne i orden. Ypperstepræster fortolkede det uforståelige og uforudsigelige, og de forklarede hvordan alt hang sammen og kunne blive ved med at hænge sammen.
Imens knoklede bønderne.
For at bevare de arbejdendes rette tro måtte præster skabe gudebilleder; og der hvor disse blev skabt i sten kunne de blive stående i mange år.
Præsterne var også nødt til at bevise deres forbindelse med guderne; hvor det skete overbevisende blev mange stærke i troen. Og for at styrke gudstroen måtte alle gøres villige til at give det største offer.
Læs om den mexicanske historie
Kroniken, Politiken: Gensyn med Mexico!
 Kroniken, Dagbladet Politiken 5. oktober 2007
For 25 år siden rejste jeg for første gang til Mexico.
Det var længe før, man i boghandelen kunne købe ’Turen går til Mexico’ og før, man kunne bestille en Mexicorejse med det hele i de fleste rejsebureauer.
Jeg ville til Mexico for at spille teater og havde gennem en kvinde i Århus truffet aftale med et teater derovre. I år blev jeg inviteret med på en rejse til Mexico. Hvordan ville gensynet blive?
Dengang havde jeg i Mexico Bys lufthavn taget retning mod en mønttelefon – det var før, hvermand havde en mobil i lommen – jeg drejede nummeret og ventede på svar fra De Oplyste Elefanter. Sådan hed teatergruppe Ingen svarede.
Læs hele Mikael Wittes kronik
|
Gislev Rejser
Rejseforedrag
