Frodig tropisk skov med gamle ruiner
Den første strækning går gennem meget tæt og frodig tropisk skov, og det siges at meget af skoven er den oprindelige. Der er epifytter – altså planter der gror på andre planter – og smukke bregner.
Midt mellem alt det grønne spotter du måske nogle sten der ligger mere organiseret end naturen plejer at gøre, og så er du kommet til nogle af de overrislingssystemer som blev bygget af kolonitidens plantageejere.
Videre nede af stien som hele tiden er velmarkeret, kommer du til deciderede ruiner fra en plantage. Stedet er gået næsten i et med junglen, men det er stadig tydeligt at se husene og byggestilen. Planter gror livligt på væggene og i hvad der har været vindueskarmene.
Det er fascinerende at gå på opdagelse her, og du kan næsten forestille dig planteren – plantageejeren – der har kæmpet en kamp for at få det til at løbe rundt, mens forholdene har været endnu værre for de tilknyttede slaver. Det er ikke svært at forestille sig fortiden som kommer til live mellem ruinerne.
Stien fortsætter nu med en mere mild nedstigning, og din tur fra toppen og helt til havet er på i alt 286 højdemeter, så det er ikke bjergbestigning, men i troppevarmen giver det sved på panden – ikke mindst når du skal op igen.
De mystiske helleristninger
 Længere fremme kommer en sti til højre med et skilt mod ’Petroglyph’ hvilket henviser til et lille område ved en ferskvandssø oppe i klipperne. Der har været et vandfald som i regntiden stadig falder men ellers tit er tørret ud.
Det har været en kilde til drikkevand for fortidens indianere der levede af jagt og som samlere her i området. De kaldte sig selv for Taino og boede på øen inden Columbus kastede anker her.
Deres historie på St. John er lidt uklar, for Columbus rapporterede faktisk at øen var ubeboet, men der hersker ingen tvivl om at taino-indianerne har boet lang tid på øen.
Flagermus eller guder?
Ved vandet ridset ind i klipperne finder du petroglyph’erne som bedst kan oversættes med helleristninger. Det er figurer der ligner ånder, guder, rummænd, aber eller flagermus.
Oprindelsen for helleristningerne er ikke bevist, for sten og klipper kan ikke præcist dateres. Men den mest plausible og mest accepterede teori er at de stammer fra præ-Columbus-indianere og højst sandsynligt fra tainoindianerne. Hvad de forstiller, kan der kun gisnes om.
Der er flere andre mere eller mindre fantasifulde teorier, og min yndling er af en Dr. Fell der tyder dem som oldlibisk skrift hvor der står ”Spring i for at rense dig og fjerne alle urenheder og problemer; dette er vand til rituel afvaskning før andagt”. Tja hvem ved?
W. H. Mashs plantage
Når du kommer helt ned til havet, findes der en flot restaureret sukkerplantage. Det var den sidste der stadig virkede på St. John for efter at vi forbød slaveriget, faldt produktionen fra hinanden, men siden genoptog lokale produktionen vha. dampkraft.
Det er tydeligt at se maskinerne, det store hjul og sågar de kar hvor sukkermassen og saften blev indkogt.
Plantagen tilhørte W. H. Mash som er begravet på området.
En præsidentfrues toilet
Mere kuriøst er dog toilettet der ved første øjekast bare er et velplaceret toilet. Historien er dog den at en amerikansk præsidentfrue i 1960’erne gik turen, skulle på toilettet og blev henvist til skoven. Det blev simpelthen for meget, og straks ved hjemkomsten skrev hun en check til nationalparken med krav om at pengene gik til opførelsen af et toilet på Reef Bay Trail.
Efter at have brugt Lady Bird Johnsons toilet og måske lige have nydt en kold drik eller en svømmetur i havet, er det tid til at gå op igen. Husk der er omkring fem kilometer hver vej.
Der gennemføres guidede ture flere gange om ugen og hvis du tager del i dem så er det muligt at droppe tilbageturen i vandresko og i stedet hoppe i en båd og lade dig sejle tilbage. Turene kan reserveres på turistinformationen. |
Gislev Rejser
Rejseforedrag
Se næste film:
