alt=""

Røros oser af charme og hygge

Norge har et væld af hyggelige små landsbyer, men selv blandt disse perler skiller Røros sig ud som noget helt særligt.
Denne charmerende, gamle kobbermineby er verdenskendt så selv UNESCO har sat den på sin liste over verdens kulturarv og dermed sagt at Røros er bevaringsværdig for vores eftertid.

Røros er en samling af farverige træhuse der ligger på bjergskråningen, måske netop derfor hed byen i gamle dage Bergstad.

Røros er en af den slags byer der er taget direkte ud af en turistbrochure, og hvor alle klicheerne holder – specielt når vintersneen ligger på tage og fylder gaderne så det er sparken og ikke bilen der dominerer trafikken.

Historien om Røros

Tilbage i 1644 skød en lokal jæger ved navnet Olsen Åsen et rensdy. I rensdyrets dødskamp sparkede det vildt om sig og fik sparket sten og mos til side ude på Storvola. Da jægeren kom tættere på, så han noget usædvanligt – han så at rensdyret havde afsløret kobber.

Allerede samme år blev Røros Kobberverk grundlagt, og to år senere fik det faktisk kongelig ret til hele undergrunden – faktisk fik det rettigheder over alle mineraler, alle træer og alle vandveje i en 40 km omkreds fra kobberfundet.
At Røros blev grundlagt hvor den ligger i dag, skyldes altså kobber, men i lige så høj grad tilgængelighed til træ (brænde) og strømmende vand (kraft). For både brænde og kraft er nødvendige for at udvinde det kostbare metal.
Siden er der sket meget, blandt andet er Røros brændt ned flere gange, ikke mindst takket været svenskerne, og i 1977 – 333 år efter åbningen – lukkede Røros Kobberverk og overlod byen til turisterne.

Seværdigheder i Røros

Selvom det er byen Røros der i sig selv er den største seværdighed, så er der også steder hvor du virkelig kan se hele charmen og få det allerbedste indtryk af byen.
Selve kernen i Røros, altså den historiske og velbevarede kerne, består af omkring 80 huse der er bygget i den traditionelle bjælkestil og tit malet i flotte farver. Hvis du ser et hus i rødt eller gult, så er det de fattige der boede her, for rødt og gult var de billige farver at producere, men ser du et hus malet hvidt, så var det dyrt og fint. Husene er beskyttede, og for den lykkelige ejer gælder der strenge regler for hvad han må og hvad han skal gøre for at vedligeholde sit hus rigtigt. Det er dette der gør Røros så charmerende.
Du finder specielt husene i Bergmannsgata og Kjerkgata.

Går du videre op langs floden Hyttelva, kommer du til det historiske smelte- og arbejdsområde. Du finder også minearbejdernes små og bedårende mikrohuse med tørv på taget. De er ikke store, men her boede minens arbejdere, og kun din fantasi kan give dig svar på hvor vådt, koldt og barskt det har været at bo her.

Du kan læse mere om Røros på turistkontores hjemmeside roros.no

Røros Kirke

Røros Kirke ligger næsten selvsagt på Kjerkgata. Det er Norges tredjestørste kirke hvilket kan være overraskende i sådan en lille by, men det skyldes byens velstand. Der er faktisk plads til ikke færre end 1640 kirkegængere hvilket uden tvivl dækkede Røros’ behov op gennem tiden. Den første kirke, bygget i træ, blev opført i 1650 og forfaldt gennem midten af det attende århundred. I 1780 byggede man den nye kirke i barok stil til den svimlende sum af 23.000 rigsdaler – til sammenligning tjente en minearbejder 50 rigsdaler per år.

Det var kobberværket der betalte med støtte af Kong Christian den 7. – du kan tydeligt se hans monogram med det letgenkendelige 7-tal. Det viser også hvem der var vigtig her i kirken. Der er kongens symbol og flere steder kobberværkets logo eller symbol, men ikke noget så forventeligt som et kors. Penge, kongen og, nå ja, også gud – bestemt i den rækkefølge.
Inden i ses det samme – du ser tydeligt minens og kongens emblemer, og historien om kobberfundet fortælles sågar i billeder.

Røros Museum

I den gamle smeltedigel finder du i dag Røros Museum. Bygningen blev genopbygget i 1988 som den så ud i syttenhundredtallet. Indenfor finder du samlinger af geologiske emner og maskiner der har været brugt i mineindustrien. Der er også modeller af hvordan minedriften har fungeret, med brug af heste- og vandkraft.
Udenfor finder du Malmplassen hvor malmen blev læsset af og vejet på de store vægte. Lige bagved finder du Slegghaugan – altså slaggebunkerne – som i sig selv er interessante pga. historien, men oppe fra toppen er der også en fantastisk udsigt over Røros.

Overnatning i Røros

Der er flere gode muligheder for at overnatte i Røros. Røros Hotell er et godt bud. Det er byens store hotel og ligger lige i udkanten med godt udsyn, og det går dejligt ned ad bakke når du skal ind til byen. Det er også flere andre muligheder. Skal det være rigtig historisk og charmerende så prøv Vertshuset Røros – hvor du både kan overnatte og spise. Også som restaurant er Vertshuset Røros varmt anbefalelsesværdigt, og du kan f.eks. prøve retter med rensdyr.
Skal det hele være lidt mindre fint og helt afslappet til en kop eftermiddagskaffe, så er der flere bud på caféer ned gennem Røros. Inde i Thomasgaarden galleri & kaffebar får du serveret kaffen i en historisk bygning og rigtig hyggelige omgivelser.

Se næste film: Hundeslæde i Røros

Hvad synes du om minebyen Røros?

Giv en stjerne eller kommentar herunder (til byen ikke filmen):

Tilføj kommentar