Norge - rejse, ferie, rejsefilm og rejseguide
Norge ligger kun en kort sejltur eller en endnu kortere flyvetur fra Danmark. Selvom Norge er så tæt på både i afstand og i historie, så er der meget vi danskere ikke ved. Norge er 2518 km. langt, og det er bare selve Norge, derudover kommer øerne. Der bor 3000 isbjørne i Norge og cirka lige så mange mennesker som i Danmark
Norge byder på helt unik natur og fantastiske rejser
Norge er ufatteligt smukt, ligegyldigt hvad du end sammenligner med. Det er en skønhed som nordmændene er stolte af, men den forpligter også. Nordmænd har altid haft en kærlighed til naturen, og naturen har været del af den barske, norske psyke.
Selvom mange nordmænd i dag flytter eller er flyttet til de store byer som Oslo, Stavanger, Trondheim og Bergen, så spiller naturen på alle måder stadig en stor rolle. Nordmænd vandrer i fjeldene, alle børnene lærer at stå på ski, og selv de store byer har tit gode muligheder for lige at komme ud i fjeldene og op ad fjordene.
I nyere tid har Norge med sin olie valgt en anden fremtid end resten af Skandinavien og Europa, for ved at stå uden for EU, men i De Nordiske Lande, har Norge et ben i hver lejr. Som dansk rejsende kan du besøge Norge uden pas men stadig købe toldfrit.
Længere nede på siden kan du vælge mellem film og artikler fra Norge og måske kan du blive vores Norge-ekspert.









