Mayan Inn - Chichicastenango, Guatemala - video fra hotellet
alt=""
Charmerede og traditionelt hotel: Mayan Inn
Hvis du gerne vil opleve Chichicastenangos marked helt fra morgenstunden eller gerne vil blive her en ekstra dag for at nyde bjergene og stedet i dit eget tempo, så giver byen alle bare kalder Chichi dig flere muligheder.
Mayan Inn er et rigtig godt valg, for her får du historien med i prisen. Dette skønne, rustikke sted ligger centralt i byen, så du kan smutte ned på markedet lige når du vil.
Hvis du bor på Mayan Inn, er det næsten som at træde tilbage i tiden på en elegant og charmerende vis.
Værelserne på Mayan Inn
Værelserne på Mayan Inn kan ved første øjekast godt virke lidt dunkle, men det passer godt til bjergene oppe i Guatemalas højland. De tunge møbler i mørkt træ, de hårde vægge og det massive ildsted i sten - det er alt sammen med til at give stemning. Det er ikke fordi du mangler moderne bekvemligheder, og du bliver sågar tildelt en tjener eller butler der sikrer sig at du har det godt. Han kommer også gerne og hjælper dig med at få ild i pejsen hvis det skulle være nødvendigt. Specielt i de koldere måneder er pejsen og den åbne ild ikke kun romantisk, den er helt nødvendig.
Hotellet selv
Rundt om på gangene står der smukke antikke møbler som giver følelsen af en koloniherres prægtige hjem. De gamle trætrapper og at hotellet er overfyldt med grønne planter, gør det helt eventyrligt at bo her. Når du så kommer ind i gårdhaven og bliver budt velkommen af papegøjer, så er stemningen sat til en virkelig indlevelse i Chichi og mayaernes kultur.
Konklusionen på hotellet
Dette er et dejligt sted, specielt hvis du fascineres af det antikke, det rustikke og den gamle charme. Derudover er det specielt det åbne ildsted der er fantastisk. Du skal ikke komme til Chichi for Mayan Inn, men for markedet og den lille landsby. Til gengæld er det rigtigt fornuftigt at bliver her en nat og ikke bare besøge Chichi på en dagtur, for du får meget mere ud af din oplevelse. Vælger du at blive i Chichi for at overnatte, så er Mayan Inn et godt valg, men husk på at markedet begynder tidligt, så bed enten om et værelse ovenpå og bagved, eller stå tidligt op med de første sælgere.
Et dobbeltværelse koster omkring 850 kr. per nat.
Se filmen fra Chichicastenangos marked

Se næste film: Chichicastenango
Hvad synes du om Mayan Inn?
Giv en stjerne eller kommentar herunder (til hotellet ikke filmen):
Hvad synes du om Spejlsøen i Yosemite?
Giv en stjerne eller kommentar herunder:












0 Kommentarer