VISFI - Økofarm - St. Croix, Dansk Vestindien - se filmen
alt=""
| MENU: Rejseguiden til Dansk Vestindien | |
|
|
||
Tag med ud i naturen, på vandretur og i Eco Lodge
Dansk Vestindien er mere end dansk kolonihistorie og paradisstrande. Det er også skøn natur og dyb regnskov. Blandt andet derfor findes Virgin Islands Sustainable Farm Institut eller mere huskværdigt VISFI.
|
Det er et økologisk, selvforsynede minisamfund hvor de arbejder på at leve med og af jorden. Det er en mulighed for at komme på en anderledes oplevelse langt væk fra de mere almindelige turistoplevelser. På stedet dyrker de selv grøntsager, frugter og hvad der ellers skal til deres meget berømte og meget velsmagende Slow Down Dinner. De opdrætter også selv forskellige dyr som også kan indgå i madlavningen. Virgin Islands SustainableFarm Institut er holistisk dyrkning af egne produkterPå VISFI gør man meget for hele tiden at udvikle konceptet og sig selv. Derfor arbejder de konstant med forskellige typer af dyrkning hvor fællestrækket er at lade naturen hjælpe til. Det er spændende at få en tur rundt i området og måske endda selv hjælpe til med at indsamle aftnens ingredienser. Det er muligt ’bare’ at komme herop og nyde deres mange-retters aftensmad i junglens afstressende omgivelser. Du kan dog også meget andet, og alt efter hvem der under dit besøg arbejder på stedet, kan du f.eks. være med til dagens yoga eller tage del i havearbejdet. Du kan også leje dig ind i en af stedets hytter hvis du vil blive her flere dage og f.eks. følge deres kurser. |
Du er helt i naturens vold og lydene af junglen kan holde mange vågne, og selv i al den afslappede atmosfære og regnskovsidyl skal du huske at det er dig der er her på dyrenes (både store og små) præmisser og ikke omvendt.
Så forvent lidt kryb og kravl.
En dejlig tur ud i skoven som en dansk Indiana Jones
Området er dejligt til vandreture, og enten kan du begive dig ud på egen hånd eller spørge om en fra VISFI ikke vil med.
Ude i regnskoven finder du alverdens spiselige frugter og klatrende planter, og hvis du vel at mærke vælger den rigtige vej, kommer du også forbi en gammel ruin fra en dansk sukkerplantage.
Det er som at lege Indiana Jones på dansk når du udforsker stedet, og selvfølgelig har der været folk før dig, men det føles næsten ikke sådan.
Er du mere til et uforpligtende ophold på en Eco Lodge
Tæt ved VISFI ligger Mount Victory Camp som er en mere kommerciel Eco Lodge.
De har måske ikke helt den nerve og ånd som VISFI, men hvis du ikke vil tage del i den holistiske, økologiske dyrkingsproces men dog gerne tage et par dage ind i junglen, så er dette også en god mulighed.
Herfra kan du stadig gå/køre over til Slow Down Dinner hos VISFI. Mount Victory Camp har forskellige muligheder for at leje øko-hytter med eget lille køkken og god plads til at børnene kan løbe frit omkring.

Se næste film: Charlotte Amalie
Hvad synes du om VISFI-økofarmen?
Giv en stjerne eller kommentar herunder (til oplevelsen ikke filmen):

















0 Kommentarer