Banner

Sukkertoppen - Rio de Janeiro, Brasilien - rejsefilm fra udflugten

alt=""

Tag kabelbanen helt til tops på Sukkertoppen over Rio

På dansk kalder vi det Sukkertoppen på engelsk hedder det Sugarloaf, men i Brasilien heder bjerget Pão de Açúcar. Det er et smukt bjerg der meget fotogent stritter frem nede for enden af Rio de Janeiro ude bag strandene.

Sukkertoppen i Rio de Janeiro, BrasilienDet er i kvarteret Urca at du finder det berømte bjerg Pão de Açucar der især er kendt for tovbanen og dennes medvirken i filmen Moonraker med Roger Moore i rollen som agent 007, James Bond.

Når du ser Rio fra toppen af Sukkertoppen, så ved du hvorfor folk gang på gang kårer byen som en af verdens smukekste.

Du kan med stor succes tage op på toppen på alle tider af dagen, men vær sikker på det er en klar dag hvor du kan se helt ud til bjergene, ned over strandene og fornemme hele byen.

Turen op til Sukkertoppen

Der er to kabelbaner der tilsammen gør det muligt for besøgende at komme til tops. Den første strækning er til den 220 meter høje Morro da Urca. Her kan du allerede nyde udsigten, købe en souvenir eller få dig en drink. Du kan se hele vejen til Baía de Guanabara og ned langs kysten. Du kan også tage en helikoptertur herfra – så er du allerede halvvejs.

Videre med den anden kabelbane tager du hele vejen til Pão de Açúcar der har sin top i 396 meters højde. Det er fantastisk at stå i de gennemsigtige kabelvogne og nyde udsigten mens du langsomt kommer højere og højere op mod toppen over Rio.

Der er afgang ca. hver halve time fra første tur op ca. kl. 8 til sidste tur ned ca. 21.

Sukkertoppens top

Herfra kan du se Corcovado bjerget med Kristusstatuen mod vest. Kigger du mod syd, ser du den skønne strand, Copacabana. For virkelig at nyde udsigten, eller hvis du er blevet lidt svag i benene efter turen herop og den svimlende udsigt, så serverer de en kold cerveja (øl), og du kan også shoppe en lille smule souvenirs.

Vil du den seje tur til toppen? Så arrangeres der klatreture, og du er meget velkommen til at skrive dig på. Vi du den hurtige tur? Så tag en helikopter hvorfra udsigten er lige så spektakulær omend ikke helt så afslappet.

Se mere på Sukkertoppens hjemmeside www.bondinho.com.br der er både på portugisisk, spansk og engelsk. Prisen for at komme op med kabelbanerne til toppen af Sukkertoppen er 44 real eller ca. 140 kr.

sukkertoppen_film_250x70

Se næste film: Kristusstatuen i Rio

Hvad synes du om Sukkertoppen i Rio?

Giv en stjerne eller kommentar herunder (til seværdigheden ikke filmen):

4 Stemmer

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

Banner
Banner

Spændende links til verden

Tanzania National Parks
Tanzanias nationalparker
Casa Oaxaca
Dejligt, varmt, lille hotel i Oaxaca
23 Mayfield
Luksus guest house i Edinburgh
Wikipedia om Mexico
Wikipeda skriver meget om Mexico
Wikipedia om Kilimanjaro
Læs om Afrikas højeste bjerg

Samarbejdspartnere

Expedia.dk
Reserver fly + hotel sammen
Nikolajwitte.dk
Rejseforedrag - foredrag om rejser og vores eventyrlig verden
Hotels.com
Find tilbud på gode hoteller
FDM travel
Individuelle rejser til hele verden
med-baby-i-bagagen.dk
Rejser med børn og babyer. Blog, udstyrstest og beretninger.