Asien er verdens største kontinent, eller verdensdel om man vil, og i alt dækker det næsten 30% af jordens landmasse. Det er også det mest folkerige med 60% af alle mennesker bosiddende netop her. Asien er et gigantisk område med store omvæltninger, og i løbet af det tyvende århundred har det firedoblet befolkningstallet.
Asien er ikke helt fast defineret, men typisk siger man at grænsen løber gennem Uralbjergene, Kaukasusbjergene og videre ned gennem det Kaspiske Hav og Sortehavet til det slutter gennem Bosporus og Suez-kanalen.
Asien er et meget forskelligartet kontinent med blandt andet alle verdens store religioner repræsenteret.
Rejsemæssigt deler det sig op på flere områder:
Det populære Sydøstasien med blandt andet Thailand, Vietnam og Indonesien.
Østasien som fascinerer mange med blandt andet Japan, Kina og Korea.
I det eksotiske og meget mennesketætte Sydasien findes Indien, Nepal, Pakistan og andre.
Mellemøsten regnes også for Asien, men da vi mener det adskiller sig på mange områder, har vi tildelt det sit eget område.
Herunder finder du vores liste af lande hvorfra vi har spændende rejsefilm, gode rejseguider og inspirerende rejseartikler.











